Palomino hoppe efter 1 klasses forældre
Premia fra Bækgaarden
Premia er en sød og rar 6 årig hoppe med meget nemt til tølt.
Premia er redet godt 3 måneder. Hun er gangsat og har meget nemt ved tølt. Tølten er stabil og ukompliceret. Hun behøver ikke særlig meget støtte fra rytteren i tølt. Hun er ligeledes nem i de andre gangarter. Både trav og galop er stabil og altid rentaktet.
Premia er 5 gænger, passen er utrænet. Premia er redet en del ud alene og med andre. Hun har middel vilje og nyder en god skovtur. Grundet hendes unge alder, kan hun kigge lidt i nye omgivelser og situationer og kræver derfor en rytter med en smule erfaring.
Premia er efter 1. Klasses forældre og vil dermed også egne sig i avl. F. Akur frá Kagaðarhóli (T: 8,63) og M: Ása frá Eyfjörd (T: 8,02)
Premia går lige op i trailer. Hun kan nemt læsses alene. Hun har kørt en del i trailer og står pænt både alene og sammen med andre.
Premia har både gået i en blandet flok i løsdrift og stået på boks om natten. Hun er sød i flok. Generelt en sød og ukompliceret hoppe.
Premia er passet med smed, tandrasp mm.
Pris: 65.000
Alder: 6
Køn: Hoppe
FEIF: Dk2019200097
Gangart: 5-gænger
Højde: 143